Fjernelse af brandhaner

Holbæk Kommune og Beredskabet fjerner de brandhaner, der er placeret i Salvig – opgaven udføres i uge 11 (marts) 2026 – hvornår der lukkes for vandet på de enkelte veje offentliggøres under Driftsmeddelelser. Årsagen til fjernelsen er, at brandhanerne ikke kan levere den vandmængde som forventes og hvis det skulle udvides, så skal forsyningsledningerne også gøres større. Brandhaner der ikke vedligeholdes eller bruges udgør potentielt en risiko for vandforsyningen f.eks. i forhold til bakterievækst i stillestående vand. Brandvæsenets muligheder for at slukke brande bliver ikke påvirket af disse nedlæggelser – Salvig Vandværk har et særligt udtag til brandvæsenets brug og der leveres mere vand end nogen brandhane.

Brandhaner, der bliver fjernet er placeret ved disse ejendomme:
– Kanevænget 63
– Pilegårdsvænge 1
– Salvigvej 24
– Stenbjergvænget 5
– Stenbjergvænget 26 (den underjordiske del)
– Stenbjergvænget 85
– Stengårdsvej 8
Det kan desværre ikke undgås, at der skal lukkes for vandet når brandhanens tilkobling skal fjernes – brandhaner der ligger på samme strækning fjernes samme dag – så unødvendige lukninger undgås.

Holbæk Kommune har indgået kontrakt om arbejdet med ENTREPRENØR SØREN KRISTIANSEN A/S om udførsel – og der er indgået aftale med Salvig Vandværks tilsynsførende Leif Jensen om løbende tilsyn.

Arbejdet udføres og betales af Holbæk Kommune.