Salvig Vandværk refunderer ikke vandspild og dermed heller ikke statsafgifter og moms.
Grundlaget for refusion af afgift af ledningsført vand er Lov om afgift af ledningsført vand (LBK. nr. 171 af 25/02/2020) og Lov om afgift af spildevand (LBK nr 478 af 14/04/2020) og heraf fremgår det at, der udover en “selvrisiko” på 300 kbm og fradrag af normalt forbrug også gælder, at statsafgift og moms kun kan refunderes, hvis vandværket også refunderer egen kbm-afgift incl. moms.
Dermed er det helt op til det enkelte vandværk om man vil refundere vandspild. Salvig Vandværks ordinære generalforsamling 6. april 1997 vedtog, enstemmigt, i forbindelse med beslutningen om etablering af målerbrønde følgende fremadrettede regelsæt:
Der sker installation i hele området på en gang
- Gravearbejde udføres og betales af vandværket
- Stophane og taphane fjernes
- Vandmåler udskiftes af vandværket
- Evt. taphaner efter målerbrønden må betales af ejer
- Målerbrønden er ejers ejendom; evt. skader må ligeså betales af ejer
- Indhold i målerbrønden vedligeholdes af vandværket
- Evt. vandspild fra målerbrønd eller hus er ejers ansvar
- Installationerne skal udføres af autoriseret vandmester
- Forsyningsstop i forbindelse med installationen kan forekomme
- Træer og buske fjernes uden ansvar for vandværket
- Der må kun være 1 stikledning til hver grundejer – og kun 1 brønd (fjernelse af andre brønde betales af ejer).
Hvis et eller flere punkter i denne beslutning skal ændres, er det en ny generalforsamlingsbeslutning.
I forhold til ovenstående regelsæt skal det bemærkes, at Salvig Vandværk er det eneste vandværk på Orø som vedligeholder al indhold i målerbrønden, dvs. stophane, vandmåler, taphane, kontraventil og kuglehane.
Vandværkets vedligeholdelse af indholdet i målerbrønden har senest i forbindelse med vandmåler-udskiftningen i 2026 vist, at antallet af defekter har været meget mindre end på de andre vandværker – det er således med til at sikre et godt ledningsnet.
